Telefonen ringede, det var naboen, som avler Islandske heste. Hun stod ved en hoppe som havde fået sit første føl, men hvor livmoderen var sprængt under fødslen. Dyrlægen havde gjort hvad han kunne, og ville ikke love noget, det så ikke godt ud, spørgsmålet var om hun overlevede, og hvis hun gjorde, ville hun ikke blive med føl mere. Da jeg så Rahn, som hoppen hedder, var der virkelig krise, dyrlægen var der endnu, men der var ingen tid at spilde og healingen begyndte helt af sig selv, og healende toner strømmede til Hoppen og hendes føl. Den røde smukke Islandske hoppe, fik 2 år senere ”mirakelføllet” som ejeren kalder det, denne sommer går Rahn sund og rask, med føl nr. 14. Det vidunderligt hvad vi får lov til at opleve når vi åbner os for den guddommelige livskilde. Med stor glæde og taknemmelighed, stiller jeg mine evner til rådighed for de dyr og mennesker der har brug for mig, og det gode er at jeg slet ikke behøver at være til stede, det kan foregå over telefonen, bare jeg har kontakten til den jeg skal sende til, så er det til strækkeligt, og virker nøjagtigt lige så godt. Det gælder selvfølgelig både for mennesker og dyr.