Healing er ingen heksekunst – de først læger på jorden var healere
Med Storskoven som nærmeste nabo har ”Skovens Helse” en naturskøn og fredfyldt beliggenhed.
Indehaveren Dorrit Kristensen har erfaring og succes med at helbrede.
Af Inge-Lise Gadensgaard
”Hvis noget er tungere end vi kan løfte, sender vi ofte bud efter en kran. Healing er kranen der kan løfte et tungt sind, smerte eller sygdom”.
Ordene er Dorrit Kristensens, som er healer med over 20 års erfaring inden for den alternative verden, og over 20 års erfaring inden for plejen på Dronninglund Sygehus. I år 2000 fik hun lyst til at hjælpe mennesker på en anden måde og startede selvstændig i egen praksis.
Klinikken ”Skovens Helse”
Er et lyst og venligt sted at komme. Allerede på vejen op til den røde bondegård i udkanten af Dronninglund Storskov, hvor Dorrit Kristensen bor sammen med sin mand, føler man sig budt velkommen og sanser naturens nærhed. Klinikken ” Skovens Helse” er indrettet i et lille anneks, hvor det emmer af hyggelig afslappet stemning, hvor man mødes over et glas healet vand og en kop dejlig the og kan nyde en formidabel udsigt ud over landskabet. Klinikken er desuden fri for telefoner og andre forstyrrende elementer.
Baggrund og praksis
Dorrit Kristensen har adskillige uddannelser bag sig, har bl.a. taget en anerkendt engelsk healeruddannelse v/ Mike Robinson, som er spirituel lærer, og afholder kurser mange steder i verden deriblandt Danmark. Healing, Kinesiologi og Zoneterapi er en del af den solide baggrund der danner grundlaget for den måde Dorrit Kristensen praktiserer på i dag.
”Det er ikke mig som sådan der helbreder, men er formidler af den helbredende energi” siger D.K. og forklarer at healing gør det teknikker ikke kan. Healing kan ikke forklares logisk, men skal opleves.
At heale er at helbrede og skabe balance
At hjælpe mennesket til at får kontakt med sin helhed, fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt.
Ubalance er ofte årsagen til sygdomme. Healing skaber balance så kroppen igen bliver selvhelbredende, vel at mærke hvis den har adgang til de livsvigtige næringsstoffer den behøver for at regenerere. Healing genskaber den balance, der er vores naturlige tilstand. Når man føler sig enestående og er i balance, da trives vi og er givende mennesker, vi sammenligner os ikke længere med andre, og det giver indre sikkerhed og stabilitet”, siger DK og slår fast at healing giver selvtillid, og både kan bruges som behandling af sygdomme, skavanker, eksamensskræk, fobier, stress, og kroniske lidelser, men også blandt cancer patienter rygtes det at her er hjælp at hente. Healing bruges også som velvære til at opnå en fornyet livskraft og –glæde, den side af healingen er noget flere og flere får øjnene op for.
Det er resultatet der tæller
DK udtaler, at i ”Skovens Helse” skal man være tilfreds med behandlingen, og min erfaring er, at der er markante resultater allerede efter første behandling, det kan være i form af helbredelse, udrensning, større selvtillid og indre ro. Helbredelse sker i et samarbejde hvor DK kommer med forslag der kan understøtte behandlingen, det kan være råd om levevis, kost og kosttilskud, og øvelser der styrker kroppen.
Bred kundekreds
I dag har DK en solid kundekreds trods en hård konkurrence inden for den alternative verden.” Mine klienter er meget forskellige, men jeg hører ofte at de har prøvet meget andet og dette er den sidste udvej. De fleste har hørt om mit arbejde igennem andre, der er blevet behandlet her.
Det sker at der kommer mennesker der er sendt herop af deres familie, og begynder samtalen med at sige, at de ikke tror på det, men når vi får snakket lidt og behandlingen har gjort dem smertefri, eller der har været andre ah ha oplevelser, giver det noget at tænke over. Det er dejligt at se hvordan mennesker undre sig og får nye vinkler på deres verdensbillede. Folk skal være tilfredse og skal kun komme her hvis de føler at der er hjælp at hente, og det ved man efter første gang.
” Skovens Helse” har adskillige gange ramt aviser og ugeblade med sensationelle overskrifter, som både omfatter kræftpatienter der har oplevet et mirakel, og diskusprolaps i nakken der gik på plads efter en behandling, nedslidte smertefulde knæ hvor smerterne forsvinder efter første behandling, stemmer i hovedet på en 11årig dreng forsvinder efter en` behandling, eksamensskræk der forvandler sig til selvtillid og bedre evne til at huske stoffet, hest der er ved at dø og er holdt op med at græsse efter at have fået middel imod hestebremser, kommer sig spontant og begynder at græsse efter ½ times healing. Det kan man ikke forklare logisk, men det er ikke desto mindre kendsgerninger som jeg er meget lykkelig for at være en del af.
Lys fremtid
Med hensyn til fremtiden så har DK mange planer og drømme. Hun afslår imidlertid venligt, men bestemt at komme nærmere ind på hvad det går ud på, da fremtidsdrømme, ifølge hende let mister energien, hvis de bliver luftet for tidligt. Lægger dog ikke skjul på at hun elsker sit liv som healer og håber at kunne fortsætte mange år endnu. Håber og tror på et samarbejde med det traditionelle sundhedsvæsen, til gavn for brugeren. Ønsker for vores fremtidige sundhedsvæsen, at pengene må følge patienten.