af Christian Thorsen, Kiropraktor

At varme nedbryder cancerceller, har man vidst siden 1866, men dengang brugte man at nedsænke patienter i smeltet voks eller lægge dem i dragter, hvorigennem der strømmede varm vand - det mindede nærmest om tortur.

Dr. Kurt W. Donsbachs fortjeneste er, at han fik fremstillet apparatur. hvor microbølger var varmekilden, og hvor man minutiøst kunne regulere strålingen, og dermed varmepåvirkningen.

Men cancercellerne skal sluttelig destrueres og ud af kroppen. Til det formål bruger man ilt. I 1931 fik den tyske forsker, Otto Warburg, Nobelprisen i medicin for sin påvisning af, at cancerceller er anaerobe. dvs. de bruger ikke ilt i deres stofskifte, tværtimod kan de dræbes ved tilførsel af ilt.

På Santa Monica bliver patienten anbragt i et ilttelt, nærmest en stor pose, der bliver lukket lufttæt, hvorefter den bliver pumpet op med ekstra ilt, så der er et svagt overtryk. Ilten dræber successivt cancercellerne, men ikke flere ad gangen end at organismen kan overkomme at udskille dem - der sker derfor ingen ophobning af affald. Det fremmer udrensningen af motionere, så meget man kan overkomme, således ar alle udrensningsorganer aktiveres.

Uskadelig ozon.

Man bruger også at tilføre ilt i form at ozon. Patienten anbringes da i en lille sauna, hvor man sidder med hovedet udenfor, mens kroppen varmes op, og samtidig bliver tilført ozon, som kan optages gennem den varme hud. I nogle tilfælde indblæses ozonen gennem endetarmen, således at den kan optages gennem de stærkt forgrenede blodårer, der findes der. Nogle patienter bliver betænkelige, når de hører, at der bruges ozon i behandlingen, for de har lært, at ozon er farligt og giftigt. Den ozon der her bruges til terapi-formål er ganske uskadelig. Den fremstilles ved at atmosfærisk luft ledes ind omkring et lysstofrør, der udsender ultraviolet lys, og ved denne proces omdannes luftens ilt til ozon.

Det er vidunderlig at tænke sig, at disse to simple, uskadelige og billige midler, varme og ilt, kan erstatte de komplicerede, kostbare og ødelæggende metoder, der bruges i den konventionelle cancer-terapi. Det ville være ønskeligt, om vi også her i landet ville gå over til at bruge disse naturlige og logiske former for behandling af cancerpatienter.

Vi skal stille krav.

For at det kan gennemtrumfes, må patienterne som forbruger, ja hele befolkningen, stille krav om det. Vi betaler i forvejen gennem vore skatter lægernes uddannelse, altså stiller lægeanstalter og undervisere til rådighed for de studerende. Det påhviler faktisk os selv at oprette et fakultet, hvor lægerne kan lære at bruge disse nye metoder. Samtidig skal vi have et andet fakultet, hvor lægerne kan lære om ernæring og brig af naturlige helsemidler.

Den tidligere chef for Ernæringsfysiologiske Laboratorium ved kommunehospitalet i København, Overlæge Erling Olesen, udtalte i et interview:

- Danske læger lærer intet om ernæring. Kun de få, der fatter interesse for dette emne og selv læser det op, er i stand til at råde og vejlede patienter med problemer, som kun kan løses ved at kosten ændres.

Samvittighedsfulde og ansvarsbevidste læger vil selvfølgelig gerne lære om terapiformer, der er effektive på områder, hvor hidtidige metoder er utilstrækkelige eller helt virkningsløse.

Intet at byde på.

En praktiserende læge, som havde fået information om cancerbehandlingen på Santa Monica, ville forsøge at arrangere en ekskursion derover, - "for vi har jo intet selv at byde på." Vi må tilstræbe at få mere åbenhed og mere debat om cancer - de der har cancer må udveksle erfaringer, som kan komme andre til gode. Vi må lære at vejlede så troværdigt og overbevisende, men samtidig så pågående, at folk retter sig efter det - kun derved kan cancer forebygges.

Frygt er uvidenhed.

I dag er det sådan, at folk ofte er afværgende, de tør ikke tale om cancer eller høre om det - men det er uvidenheden, der er årsag til frygten. Det er ikke blot folk i almindelighed, der frygter cancer. Man ved at læger procentvis har en større selvmordsfrekvens, og det er jo ikke tillidsvækkende, når læger selvforskyldt stiller træskoene for at undgå den terapi, som de uden betænkning anvender på andre!

Jeg har selvfølgelig sendt materiale til sundhedsministeren, til medicinaldirektøren, til ombudsmanden og til formanden for etisk råd. Med den udvikling, der er indenfor det alternative, må man forudse, at en patient, der behandles traditionelt med de gener dette indebærer, en dag rejser en sag om fejlbehandling, og så skal de her nævnte ikke kunne undskylde sig med uvidenhed. Disse personer er i stillinger, hvor de har magt til at gribe ind her og nu, og kræve en ændring i den traditionelle terapi, såvel sundhedsministeren som medicinaldirektøren bør føle sig forpligtet til at tage nye metoder op til vurdering.

Der registreres hvert år ca. 1500 nye tilfælde af prostata-cancer i Danmark, og af os dør to ud af tre af sygdommen - det er et tab på 60 -70 % - det dårligste resultat i samtlige europæiske lande, det er ikke acceptabelt. Hvis der var ude i erhvervslivet, at en virksomhed havde så dårlige resultater ville man skyndsomst ændre på arbejdsprocesser eller fremstillingsmetoder. De naturlige midler og metoder er billige og effektive - lad os prøve dem!

Sig sandheden.

Jeg er ganske overvældet og taknemlig over, hvor mange der hat fulgt med i min " lidelseshistorie", men det skyldes nok, at mine venner fik besked på at sige det, som det var, der var ingen grund til at komme med udflugter. Men jeg bemærker dog, når vi mødes, at nogle har at inspicerende blik i øjet "er han levende endnu?"

Ihukommende den gamle opfattelse af "enhver er sin næstes sundhed", så har de positive tanker sikkert bidraget til at gøre mig rask - tak for det.

I diverse aviser og blade ser man jævnligt chokerende eksempler på, hvad det koster at få behandling i udlandet. Lad mig derfor bringe nogle praktiske oplysninger: På Santa Monica er der forskellige priser på en kur, afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om. Kræftbehandlingen koster 2400 svenske kroner pr. døgn, dvs. en kur på tre uger, som er det almindelige, koster 50.000 kroner. Dette beløb dækker alt - læger, medikamenter, fysioterapi, EDTA-behandling, udskiftning af kviksølvfyldninger, kost, logi, udflugter, m.m.

Medikamenter, der skal tages efter udskrivningen som en fortsættelse af kuren, betales særskilt.

En ledsager, som bor på samme værelse som patienten, betaler 300 svenske kroner pr. døgn, og det dækker kost, logi, visse udflugter og anden underholdning.

Hvis en ledsager vil have en eller anden form for behandling, betales dette særskilt.

Danser igen.

Om jeg er rask nu? Det føler jeg - jeg kan spise og tåle alt, jeg har opnået min tidligere vægt, jeg er frisk og kan udholde at danse som før. Men - behandlingen er jo en proces, der starter med kuren på Santa Monica og fortsætter med de naturlige tilskud og medikamenter, som skal udrydde cancercellerne. Jeg følger naturligvis samtidig min egen "overlevelsesplan".

Først når jeg har opbrugt alt det ordinerede, vil jeg få foretaget nye undersøgelser, der forhåbentligt vil vise, at canceren er nedkæmpet.

Antihormonmidlet "Zoladex" er jeg nød til at kvitte - bivirkningerne er for irriterende.

I øvrigt er jeg lige hjemkommet fra det 14-dages folkedanserkursus, som jeg måtte sende afbud til sidste år, og det gik fint.