Min barndom hed Angolus, og den var fyldt med lange somre i bare beskidte tæer. Så skulle grundlaget for sunde fødder være skabt.

Sidenhen kom jeg i andefødder, Kalsø sko, Jacoform, Ecco sko, og de højeste hæle jeg nogensinde har været på var de firkantede klodser under mine konfirmationssko. Ikke desto mindre blev mine fødder ringere med tiden, derfor har jeg været omkring alle tænkelige indlæg, fodøvelser, kiropraktor, mm, og til sidst nogle år udelukkende med MBTsko, som jeg med stor tilfredshed har rullet derudaf med, dog ned ad slisken mod operation af fødderne.

Forberedelserne til operation blev startet, men venten og mange misforståelser trak tiden ud. Til sidst var min aktionsradius indskrænket til en god ½ kms humpen, og jeg var ved at blive desperat i ventetiden.

Derfor landede jeg i Skovens Helse, og jeg gik derfra med så stærk en fornemmelse af bedring, at jeg på stedet flåede indlæggene ud af mine sko. I løbet af den næste uge øgede jeg min aktionsradius til 3 km i et par gamle Jacoform, jeg fandt frem fra gemmerne. Hvilken salighed! Ugen efter kom jeg op på 4 km. Jeg begyndte at se mig om efter andre (normale) sko, købte nye (normale) sko, oplevede at gå en uplanlagt tur på 2 km i et par "pæne" sko. Jeg bruger stadig MBTsko, men nu er de blot en del af "bilparken", på linje med de andre sko.

Jeg tog mod til mig og aflyste operationen. Jeg går stadig godt i forskelligt fodtøj, har det bedst med fodtøj på, og hvad fremtiden bringer for mine fødder, ved jeg ikke, men jeg ser frem i den med tillid til, at der kommer til at ske det, der skal ske.