af Christian Thorsen, Kiropraktor.

Jeg ville sige nej til biopsi.

Blandt de forholdsregler jeg ville tage, var også den, at jeg absolut ikke ville have smertestillende medikamenter af nogen art - de er alle giftstoffer, som tidligere nævnt.

Så intet smertestillende - ellers tak.

Sådan kan man jo sagtens lægge planer, når man er rask, og det var jeg - levede rimelig fornuftigt, spiste sund, økologisk mad, ingen tobak, kun mindre, spirituøse udskejelser ved julefrokosten - og så dansede jeg folkedans 2 - 3 gange om ugen, til tider 6 - 8 timer på een dag uden at trættes, altså var jeg rask.

Men det ændrede sig i begyndelsen af år 2000. Jeg begyndte at fryse om natten, jeg havde kulderystelser, jeg faldt i søvn, når jeg sad og læste, jeg skulle på toilettet flere gange om natten, og jeg tabte mig i løbet af kort tid 14 kilo. Min læge ordinerede flere blodundersøgelser, da den første viste uheldige forhold og gav mistanke om at noget alvorligt var på færde.

Jeg blev henvist til speciallæger på hospitalet til særlige undersøgelser, og sluttelig blev jeg henvist til skintigrafi, der er en særlig form for røntgenundersøgelse, og til biopsi.

Jeg frabad mig biopsien, og da jeg senere fortalte dette til min læge, sagde han - Det er meget fornuftigt, den prøve ville jeg heller ikke selv have.

Nogle sygeplejersker, som jeg fortalte om sagen, var af samme mening.

Usikker test

Men hvis det er tilfældet, at folk i sundhedssektoren finder, at biopsi ikke har nogen værdi, så ville det da være fornuftigt at lave en evaluering på det spørgsmål.

Når testen er så usikker, er det spild af penge, og den kan give en falsk tryghed, så patienten undlader at søge alternativ behandling.

Nå, resultatet blev, at jeg havde prostata-cancer med multiple metastaser i knoglerne i ryg og bækken.

Det måtte der gøres noget ved, så jeg gik straks hjem og satte mig til at udarbejde en "overlevelsesplan".

Samtidig gik jeg med til en antihormon-kur, som består i at der en gang i kvartalet gives et implantat med stoffet Zoladex. Dette har muligvis haft en vis effekt, men hos mig giver det periodisk bivirkninger i form af bl.a. svimmelhed, usikker gang, stemningsmæssige udsving, tårer i øjnene og grådkvalt stemme.

Efter min kones død havde jeg søgt at finde forskningsrapporter og beretninger om alternativ cancer-behandling, og jeg havde deltaget i flere seminarer bl.a. et, hvor grundlæggeren af Institut Santa Monica i Polen, dr. Kurt W. Donsbach, var hovedtaler.

Den viden kom mig nu til gode. Overlevelsesplanen var i virkeligheden såre enkel - jeg lavede en liste over de ting i kosten og omgivelserne, som var direkte skadelige, ligeledes en fortegnelse over de gavnlige fødeemner, altså hvad der styrkede immunsystemet og hvad der hæmmede cancer-cellernes vækst og udbredelse. og til slut en liste over kosttilskud og de naturlige lægemidler, som kunne komme på tale, og så gik jeg i gang med at motionere.

Akupunktur

I starten blev jeg stærkt fristet til at bryde min beslutning om ikke at tage smertestillende midler for jeg havde det ikke specielt godt, og da jeg i to døgn ikke havde lukket et øje på grund af smerter, måtte jeg finde på noget. Heldigvis kom jeg til at tænke på Solveig, som er folkedanser, sygeplejerske og akupunktør - hun måtte være kvalificeret til at klare mit problem.

Jeg blev kørt op til hende, fik nålene i og lå og halvsov, indtil nålene skulle fjernes igen.

Anden gang gentog det sig - jeg faldt i søvn med nålene i, og fra den dag har jeg ikke haft antydning af smerter, og det er nu 10 måneder siden. Det var væsentlig smartere end at gå og blive fyldt med giftige medikamenter.

Alle cancer-patienter bør prøve, om ikke akupunktur kan tage deres smerter. Men - søg kun en virkelig kvalificeret akupunktør - der er mange, også blandt læger, som ikke har fattet teorien, som ligger til grund for akupunktur.

Efter at jeg havde tabt de 14 kilo var billedkvaliteten væsentlig forringet, når jeg så mig selv i spejlet om morgenen, og det gjorde ondt, når jeg sad på en stol, for der var jo ingen polstring på bagdelen.

Jeg måtte altså have noget sul på kroppen igen. Her stødte jeg på et nyt problem - jeg havde ingen appetit. Selv om jeg fik mine livretter, kunne jeg kun få en mundfuld eller to ned. Det blev jeg ikke fed af.

Whole Lemon Juice

Igen stod heldet mig bi. I min søgen i det alternative var jeg faldet over opskriften på et middel, som man i USA bruger i behandlingen af udhungrede AIDS- og cancerpatienter. Man kalder det "Whole Lemon Juice", og det fremstilles af citroner, olivenolie, lecithin og appelsinjuice, som blendes - man laver det altså selv. (se opskrift)

Dette middel, som i øvrigt smager godt, har den egenskab, at det normaliserer spyttets surhedsgrad, og dette kan ske i løbet af et døgn eller to.

Spyttets ph er normalt på 6,4, og går den ned under 6,2, har man ikke set nogen tage på i vægt, påstår terapeuterne. Ved brug af dette vidundermiddel vil overvægtige tabe sig, mens undervægtige vil tage på - det virker altså normaliserende.

I løbet af et par måneder tog jeg 10 kilo på, og jeg fik det virkelig godt.

Til Santa Monica

En af mine venner havde haft cancer i tre år, og han havde troligt fulgt lægernes ordinationer. Jeg havde fortalt ham om Santa Monica og den alternative cancer behandling derovre, men han havde ikke været interesseret. Han var efterhånden udhungret og elendig, i bogstaveligste forstand kun skind og ben. Han havde nu indset, at der måtte andet til - han ville nu prøve Santa Monica.

Jeg fik ham til at tage "Whole Lemon Juice", og han fik appetit og begyndte at spise, men hans fordøjelse var jo ødelagt af alle de medikamenter, han var blevet fyldt med i de tre år, så han fik ikke det fulde udbytte af maden. Det tager tid at genopbygge tarmbakteriefloraen, men det bør altid tilstræbes.

Nå, men han ville gerne have mig med til Santa Monica - så kunne vi jo gå til behandling sammen, for han havde svært ved at klare sig selv.

Egentlig var jeg interesseret i at se resultatet af den kur, som jeg selv havde tilrettelagt, for det gik jo fint, men på den anden side var jeg også nysgerrig efter at erfare, hvorledes behandlingen på Santa Monica i praksis ville virke på min egen krop, så jeg besluttede at tage med.

Der blev sendt udskrift af vore journaler, resultater af blodtest, skintigrafi, MR-skanning og røntgenundersøgelser, så da lægen på Santa Monica havde undersøgt os, blev behandlingen straks påbegyndt.

Hver patient får et individuelt behandlingsprogram for hver dag i den første uge, og viser der sig særlige behov undervejs, bliver programmet korrigeret i overensstemmelse hermed.

Visse behandlinger kræver særlige redskaber og mere plads, så de ligger fast på skemaet. Det gælder f.eks. gymnastik, massage, vibrationsmassage og boblebad m.m.

Som tidligere nævnt lægger man megen vægt på udrensningen, og til de patienter, som har dårlig fordøjelse og hvor peristaltikken er gået i stå, bruger man tarmskylninger for at fjerne de selvforgiftende affaldsstoffer, der hober sig op i tarmene.

Lungerne er også et udrensningsorgan, og for at få slim og urenheder ud af lungerne laver man åndedrætsøvelser. Tænk på, at hvis man sidder stille og samtaler, så udskiftes der kun en halv liter luft ved hvert åndedræt, men hvis man står eller går og tager dybe indåndinger gennem næsen, udskiftes der syv gange så meget pr. gang, hvorved alle forgreninger i lungerne befries for affaldsstoffer.

Tungmetaller væk

Mange patienter får også EDTA-behandling, hvorved tungmetaller keleres ud af kroppen.

Man er så konsekvent i udrensningsplanen, at også amalgamtandfyldninger bliver udskiftet med plast, hvis patienten ønsker det, dvs. det skadelige kviksølv fjernes, og de nye fyldninger opbygges af "Tetric Ceram", der er et gennemprøvet og anerkendt materiale. Også dette er inkluderet i kurprisen.

Det helt revolutionerende, alternative er den måde man angriber cancer-cellerne på.

I den konventionelle behandling bruges operation, stråler og kemo, som alt sammen skader de normale celler og væv, men på Santa Monica bruger man varme og ilt, der er helt uskadelig for normale celler, ja, nærmest stimulerende.

Varmebehandlingen betegnes microbølgehypertermi, referende til, at varmen frembringes ved hjælp af microbølger lig dem, der dannes i microovnen ude på køkkenbordet.

Disse bølger kan rettes nøjagtigt mod tumoren, og cellerne varmes op til 42,0 C - altså ikke meget mere end en høj feber. Cancer-celler er meget følsomme overfor varme, så de svækkes, og hvis processen fortsættes længe nok, vil de blive destrueret.

Man er dog ikke interesseret i en stor klump døde celler, som organismen skal skille sig af med, så man nøjes med at svække cellerne, så de ikke er i stand til at formere sig.

De normale celler tager ingen skade, for ved opvarmningen accelereres blodcirkulationen, og det virker afkølende.