Min historie starter tilbage i december 2005, hvor min kæreste beslutter os for, at tiden er inde til, at vi vil forsøge at få et barn.
P-pillerne bliver derfor lagt på hylden og vi går spændte og glade i gang. 1. april sker der det, at jeg opdager en knude i højre side af underlivet. Da den er temmelig øm og stor går jeg straks til lægen, som mener at det er en indvendig byld. Jeg får derfor penicillin kur. Den virker ikke og går igen til lægen. Denne gang får jeg en anden stærkere penicillin kur, men uden effekt. Min læge som er et fantastisk menneske giver dog ikke så let op og sender mig derfor videre i systemet. På Frederikshavn Sygehus bliver jeg scannet og de konstaterer en knude, der foretages en nåle biopsi.

Igennem foråret og sommeren bliver jeg sendt rundt i systemet, men ingen kan identificerer knuden. Det viser sig heldigvis at der er opstået en fejl.

Jeg og min familie er utrolig ked af det, og vil bare gerne have en afklaring på hvad der er galt. I hele perioden har jeg frygtelig ondt og særlig omkring menstruation og 3 uger efter er det et rent smertehelvede. Efter mange undersøgelser finder de ud af at jeg har sygdommen endometriose. Oveni denne uvished går det samtidig rigtig dårligt med vores forsøg på at blive gravid. Dette gør os utrolig kede af det, men er dog enige om at det vigtigste i første omgang er, at vi finder ud af hvad der kan gøres for at jeg får det bedre. Den bedste kur mod endometriose er p-piller og i vores tilfælde var det ikke en mulighed, da vi netop ønskede os et barn. Det ender med at jeg i november 2006 bliver opereret for at fjerne knuden. Imidlertid får de ikke åbnet det rigtige sted, og kan derfra hvor de har åbnet mig, ikke se at der er noget galt. Lægen der kommer og taler med mig efter operationen, er derfor meget uforstående overfor, at jeg har så ondt som jeg siger.

I tiden der går, snakker jeg med mine veninder og er dybt frustreret over, at jeg skal have så ondt samt, at jeg ikke er blevet gravid. Jeg ved på det tidspunkt, at sygdommen kan være medvirkende til, at det er svært at blive gravid.
En af mine veninder fortæller mig om Dorrit fra Skovens Helse og jeg tænker at det er et forsøg værd. Omkring nytår har jeg så ondt at jeg ringer og bestilleren tid. Jeg fortæller dog kun om knuden og sygdommen, men siger ikke noget om vores ønske om at jeg bliver gravid. Vi tænker, at det nok skal ske, hvis jeg får det bedre.

I starten af januar 2007 er jeg oppe hos Dorrit og midt i det hele spørger hun om jeg længe har forsøgt at blive gravid. Dette kan jeg kun svare ja til. Hvad hun præcis gør ved jeg ikke, men hun siger at der nok ikke går længe inden jeg er gravid. Jeg tænker ærligt, at det kan da ikke passe og tør ikke helt tro på det.

I januar er jeg desuden inde hos en dygtig og meget rar specialist i endometriose. Her fortæller vi om vores ønske. Han indstiller os derfor til fertilitetsklinikken i Dronninglund. Vi er lettede over, at vi nu kan få hjælp, men ved også at det vil blive endnu en hård tid vi vil gå i møde. Vi får hurtigt brev fra Dronninglund og bliver bedt om allerede i marts, at møde op til indledende samtaler.

I perioden efter mit besøg hos Dorrit har jeg nogle rare og smertefrie perioder. Ca. 2 uger før vi skal møde i Dronninglund udebliver min menstruation og en graviditetstest viser, at jeg langt om længe er blevet gravid. Jeg er 4 uger henne og dermed blevet gravid knap en måned efter mit besøg hos Dorrit.
Vi er ovenud lykkelige og så glade den dag vi ringer til Dronninglund og siger at vi ikke får brug for behandling alligevel. I september 2007 en måned før termin - fødte jeg en sund og velskabt dreng. I dag er vores ønskebarn 14 måneder og en lille charmerende og meget glad dreng.

Endometriosen er der stadig og jeg har til tider smertefulde perioder. Dette kan jeg dog leve med, når vi midt i det hele er blevet velsignet med så dejligt barn. Jeg er i øjeblikket på p-piller og det kan holde smerterne nede. Januar 2009 skal jeg ind endnu engang for at blive opereret og have knuden fjernet. Ved sidste undersøgelse spørger lægerne gang på gang , om vi godt ved at vi har været utrolig heldige at få et barn uden kunstig hjælp osv. Med dette i tankerne har vi besluttet os for at der skal gå længe endnu inden, vi vil forsøge at få endnu et barn.
Skulle det blive nødvendigt vil vi helt sikkert spørge om Dorrits hjælp igen.