Endometriose og barnløshed |
[Succeshistorier]
|
Min historie starter tilbage i december
2005, hvor min kæreste beslutter os for, at tiden er inde
til, at vi vil forsøge at få et barn.
P-pillerne bliver derfor lagt på hylden og vi går spændte
og glade i gang. 1. april sker der det, at jeg opdager en knude
i højre side af underlivet. Da den er temmelig øm
og stor går jeg straks til lægen, som mener at det er
en indvendig byld. Jeg får derfor penicillin kur. Den virker
ikke og går igen til lægen. Denne gang får jeg
en anden stærkere penicillin kur, men uden effekt. Min læge
som er et fantastisk menneske giver dog ikke så let op og
sender mig derfor videre i systemet. På Frederikshavn Sygehus
bliver jeg scannet og de konstaterer en knude, der foretages en
nåle biopsi.
Igennem foråret og sommeren bliver
jeg sendt rundt i systemet, men ingen kan identificerer knuden.
Det viser sig heldigvis at der er opstået en fejl.
Jeg og min familie er utrolig ked af
det, og vil bare gerne have en afklaring på hvad der er galt.
I hele perioden har jeg frygtelig ondt og særlig omkring menstruation
og 3 uger efter er det et rent smertehelvede. Efter mange undersøgelser
finder de ud af at jeg har sygdommen endometriose. Oveni denne uvished
går det samtidig rigtig dårligt med vores forsøg
på at blive gravid. Dette gør os utrolig kede af det,
men er dog enige om at det vigtigste i første omgang er,
at vi finder ud af hvad der kan gøres for at jeg får
det bedre. Den bedste kur mod endometriose er p-piller og i vores
tilfælde var det ikke en mulighed, da vi netop ønskede
os et barn. Det ender med at jeg i november 2006 bliver opereret
for at fjerne knuden. Imidlertid får de ikke åbnet det
rigtige sted, og kan derfra hvor de har åbnet mig, ikke se
at der er noget galt. Lægen der kommer og taler med mig efter
operationen, er derfor meget uforstående overfor, at jeg har
så ondt som jeg siger.
I tiden der går, snakker jeg med
mine veninder og er dybt frustreret over, at jeg skal have så
ondt samt, at jeg ikke er blevet gravid. Jeg ved på det tidspunkt,
at sygdommen kan være medvirkende til, at det er svært
at blive gravid.
En af mine veninder fortæller mig om Dorrit fra Skovens Helse
og jeg tænker at det er et forsøg værd. Omkring
nytår har jeg så ondt at jeg ringer og bestilleren tid.
Jeg fortæller dog kun om knuden og sygdommen, men siger ikke
noget om vores ønske om at jeg bliver gravid. Vi tænker,
at det nok skal ske, hvis jeg får det bedre.
I starten af januar 2007 er jeg oppe
hos Dorrit og midt i det hele spørger hun om jeg længe
har forsøgt at blive gravid. Dette kan jeg kun svare ja til.
Hvad hun præcis gør ved jeg ikke, men hun siger at
der nok ikke går længe inden jeg er gravid. Jeg tænker
ærligt, at det kan da ikke passe og tør ikke helt tro
på det.
I januar er jeg desuden inde hos en
dygtig og meget rar specialist i endometriose. Her fortæller
vi om vores ønske. Han indstiller os derfor til fertilitetsklinikken
i Dronninglund. Vi er lettede over, at vi nu kan få hjælp,
men ved også at det vil blive endnu en hård tid vi vil
gå i møde. Vi får hurtigt brev fra Dronninglund
og bliver bedt om allerede i marts, at møde op til indledende
samtaler.
I perioden efter mit besøg hos
Dorrit har jeg nogle rare og smertefrie perioder. Ca. 2 uger før
vi skal møde i Dronninglund udebliver min menstruation og
en graviditetstest viser, at jeg langt om længe er blevet
gravid. Jeg er 4 uger henne og dermed blevet gravid knap en måned
efter mit besøg hos Dorrit.
Vi er ovenud lykkelige og så glade den dag vi ringer til Dronninglund
og siger at vi ikke får brug for behandling alligevel. I september
2007 en måned før termin - fødte jeg en sund
og velskabt dreng. I dag er vores ønskebarn 14 måneder
og en lille charmerende og meget glad dreng.
Endometriosen er der stadig og jeg har
til tider smertefulde perioder. Dette kan jeg dog leve med, når
vi midt i det hele er blevet velsignet med så dejligt barn.
Jeg er i øjeblikket på p-piller og det kan holde smerterne
nede. Januar 2009 skal jeg ind endnu engang for at blive opereret
og have knuden fjernet. Ved sidste undersøgelse spørger
lægerne gang på gang , om vi godt ved at vi har været
utrolig heldige at få et barn uden kunstig hjælp osv.
Med dette i tankerne har vi besluttet os for at der skal gå
længe endnu inden, vi vil forsøge at få endnu
et barn.
Skulle det blive nødvendigt vil vi helt sikkert spørge
om Dorrits hjælp igen.
|