Dette brev er fra en ung pige, som studerer statskundskab, hvis problem var eksamensskræk/dårligt syn som gav læseproblemer.

Kære Dorrit

Så blev der endelig en ledig stund til at fortælle dig, hvordan det gik med den længe frygtede reeksamen. Inden jeg skulle op var jeg meget nervøs, men da jeg først sad ved det grønne bord, glemte jeg hurtig min frygt, lige pludselig var det hele overstået og de slap mig fri med et flot nital. Lettet og pavestolt blev jeg fejret af mine medstuderende. For mange af dem var sociologi ikke noget særligt, men for mig var det en kæmpe sejr at bestå eksamen på et studie, som jeg kun har drømt om.

Jeg var mest stolt, fordi jeg havde overvundet mig selv og troet på at min stædighed nok skulle føre mig sikkert i mål. Det har du hjulpet mig med i mere end en forstand. Selvfølgelig er jeg lykkelig over endelig at have bestået en eksamen som jeg har arbejdet hårdt for, men det jeg er dig særlig taknemmelig for, er det arbejde du gjorde med mine øjne.
Jeg har altid haft svært ved at læse. En faktor som har præget mange relationer og situationer i mit liv. Med en baggrund i en akademikerfamlie og som borger i et videnssamfund har denne faktor ført til mange unødvendige konflikter og frustrationer, som selvfølgelig har præget mig som person.

Graden af mine læsevanskeligheder har dog aldrig været på et niveau, hvor professionel hjælp har været nødvendigt, men det har alligevel præget mig, bl.a. i mit studievalg, hvor kun selv det mest læsetunge var godt nok.

I de følgende timer efter at have besøgt dig, oplevede jeg en forandring med mit syn. Mine øjne løb i vand, sveg og virkede trætte. Efter en lur besluttede jeg mig for at kaste mig over læsning og her fik jeg mit livs største ønske opfyldt. Jeg kunne læse helt normalt! For første gang i mit liv stod bogstaverne BOM- stille på linjerne. I lykkerusen herefter læste jeg højt for mig selv. Denne gang uden opbremsninger og `hakken´. Højtlæsning er noget, som kan få enhver med læsevanskeligheder til at kravle langt ned under sin pult. Nu her en måned efter og en semesterstart senere har hverdagen meldt sig, men jeg mærker en klar forskel fra tidligere. At jeg bruger ca. en time mindre på læsning om dagen, har betydet, at jeg har overskud til at engagerer mig i mine medmennesker i fritiden. Derfor er det sikkert, at et besøg hos " Skovens Helse" har ført til en pludselig øget livskvalitet, som er helt fantastisk og som forbavser mig hver dag.

Jeg ved ikke hvor meget jeg tror på englebasser, men jeg ved at dit kald har hjulpet mig på rette vej og givet mig mere af din tro, som kan flytte bjerge.

Med dette brev vil jeg takke dig for det, du gjorde for mig.

På gensyn
Kærlig hilsen
Helene