Eksamensskræk / Læsevanskeligheder |
[Succeshistorier]
|
Dette brev er fra en ung pige, som studerer
statskundskab, hvis problem var eksamensskræk/dårligt
syn som gav læseproblemer.
Kære Dorrit
Så blev der endelig en ledig stund
til at fortælle dig, hvordan det gik med den længe frygtede
reeksamen. Inden jeg skulle op var jeg meget nervøs, men
da jeg først sad ved det grønne bord, glemte jeg hurtig
min frygt, lige pludselig var det hele overstået og de slap
mig fri med et flot nital. Lettet og pavestolt blev jeg fejret af
mine medstuderende. For mange af dem var sociologi ikke noget særligt,
men for mig var det en kæmpe sejr at bestå eksamen på
et studie, som jeg kun har drømt om.
Jeg var mest stolt, fordi jeg havde
overvundet mig selv og troet på at min stædighed nok
skulle føre mig sikkert i mål. Det har du hjulpet mig
med i mere end en forstand. Selvfølgelig er jeg lykkelig
over endelig at have bestået en eksamen som jeg har arbejdet
hårdt for, men det jeg er dig særlig taknemmelig for,
er det arbejde du gjorde med mine øjne.
Jeg har altid haft svært ved at læse. En faktor som
har præget mange relationer og situationer i mit liv. Med
en baggrund i en akademikerfamlie og som borger i et videnssamfund
har denne faktor ført til mange unødvendige konflikter
og frustrationer, som selvfølgelig har præget mig som
person.
Graden af mine læsevanskeligheder
har dog aldrig været på et niveau, hvor professionel
hjælp har været nødvendigt, men det har alligevel
præget mig, bl.a. i mit studievalg, hvor kun selv det mest
læsetunge var godt nok.
I de følgende timer efter at
have besøgt dig, oplevede jeg en forandring med mit syn.
Mine øjne løb i vand, sveg og virkede trætte.
Efter en lur besluttede jeg mig for at kaste mig over læsning
og her fik jeg mit livs største ønske opfyldt. Jeg
kunne læse helt normalt! For første gang i mit liv
stod bogstaverne BOM- stille på linjerne. I lykkerusen herefter
læste jeg højt for mig selv. Denne gang uden opbremsninger
og `hakken´. Højtlæsning er noget, som kan få
enhver med læsevanskeligheder til at kravle langt ned under
sin pult. Nu her en måned efter og en semesterstart senere
har hverdagen meldt sig, men jeg mærker en klar forskel fra
tidligere. At jeg bruger ca. en time mindre på læsning
om dagen, har betydet, at jeg har overskud til at engagerer mig
i mine medmennesker i fritiden. Derfor er det sikkert, at et besøg
hos " Skovens Helse" har ført til en pludselig
øget livskvalitet, som er helt fantastisk og som forbavser
mig hver dag.
Jeg ved ikke hvor meget jeg tror på
englebasser, men jeg ved at dit kald har hjulpet mig på rette
vej og givet mig mere af din tro, som kan flytte bjerge.
Med dette brev vil jeg takke dig for
det, du gjorde for mig.
På gensyn
Kærlig hilsen
Helene
|