Gå roligt midt i larm og jag og husk, hvilken fred der kan
ligge i tavshed. Vær på god fod med alle mennesker,
så langt det er muligt uden underkastelse. Udtal din overbevisning
klart og stilfærdigt, og hør på andre, selv de
triste og uvidende, også de har deres historie. Undgå
de højrøstede og aggressive, de er til ærgrelse
for sindet. Sammenligner du dig selv med andre, kan du blive forfængelig
og bitter, for der vil altid være større og mindre
mennesker end dig selv. Glæd dig ved dine præstationer
såvel som dine planer. Fasthold interessen for dit arbejde,
hvor beskedent det end er, det er en varig værdig i lykkens
skiftende spil. Vær forsigtig når du handler, for verden
er fuld af svig. Men lad det ikke blinde dig for alle dens fortrin,
mange stræber efter høje idealer, og heltemod finder
man overalt. Vær dig selv. Lad være at hykle hengivenhed,
men vær heller ikke kynisk med kærlighed, for trods
tørke og skuffelser overvintre den som græsset. Tag
venligst mod de erfaringer, årene giver dig, og slip yndefuldt
din ungdom. Saml åndelig styrke til at stå imod med,
hvis uheld rammer dig. Men plag ikke dig selv med fantasier. Megen
angst har sin rod i træthed og ensomhed. Udover en sund selvdisciplin
bør du være god mod dig selv. Du er et barn af universet,
akkurat som træerne og stjernerne, du har ret til at være
her. Og uanset om du kan fatte det eller ej, så udvikler universet
sig utvivlsomt som det skal. Derfor, lev i fred med Gud, hvordan
du så end forestiller dig Ham, og hvad der end er dit arbejde
og dine mål, hold fred med din sjæl i livets virvar.
Med al dens humbug, slid og knuste drømme er verden stadig
smuk. Vær varsom. Find din glæde.