Til forsiden
Velkommen til Skovens Helse
Helende meditation
Healing
Succeshistorier
Følsomme mennesker
Bitter fakta om sukker
Spontan helbredelse
Bønner
Nyttige informationer
Kost & gode råd
Prisliste
Åbne meditationer
Foredrag og Seminar
Kontakt
Forsiden
 
Lige retningslinjer og hårde kontante fysiske beviser - Tak
[Succeshistorier]

Til daglig arbejder jeg med logistik. Direkte oversat fra græsk betyder det: Den smarte måde at tænke på, eller den "lige vej frem". Jeg definerer min personlighed og min tankegang under de termer. Hvad er den lige vej her? Hvilken er den mest logiske? Jeg optimerer, forbedrer, og hele tiden forkorter proceduren. Jeg kan gøre alt op i tal.

Min ven sagde engang til mig: "Livet udvikler sig hele tiden. Du står på sidelinjen og tror du har kontrol eller en forestilling om hvor denne situation bærer dig hen, men sandheden er at det har du aldrig. Du ender altid 4 mil fra det mål du havde forventet at stå ved. Men nu står du her ved et andet mål. Er det så nødvendigvis en ringere resultat?"

I så kontrolleret en hverdag hvor fremgangsproceduren er skabt efter så lige linjer, vil der til sidst være så meget støj og uro at det bliver rodet. Der er for mange ting som skal rettes ind så det ligger lige. Til sidst står du tilbage med et klinisk resultat. Det hele er rettet ind. Men nu det hele er rettet ind, er det så sådan virkeligheden er?
Forstil dig det gamle ordspil: "Der er ikke mange strå på hendes plæne som vender forkert". Ret alle strående ud, og vend den rigtigt. Er det så en rigtig plæne?

Jeg kunne aldrig drømme om at gå fra stuen, ud i køkkenet, og lade den beskidte kop stå på sofabordet. Jeg er kontrolleret af tanken om at jeg vil spare tid, kæfter, og skridt. Så jeg tager den med det samme. Men nu handlingen forvandlet til en ting jeg skal.
Sådan en følelse kan jeg bringe ned over mig selv om min egen personlighed, selv de individer jeg elsker alle højst. Det er destruktivt.

Derfor sidder jeg her nu igen. Min 3. gang hos Dorrit. En lidt fjollet situation at sætte mig i, hvis jeg selv må sige det. Jeg er ligninger, udregninger, facitter og rene fysiske beviser. Men igen sidder jeg her så og må konkludere at verden ikke altid hænger sådan sammen. De første 2 gange var jo også en god oplevelse så hvad ynker du for tøs?

Vi har snakket sammen i en halvtimes tid og jeg kan sagtens mærke hvor denne her situation er ved at bære mig hen. Briksen. Jeg går et par ture rundt om den og går så tilbage til sofaen. "Kom så her og læg dig. Du kender jo godt proceduren!" siger Dorrit tålmodigt. Jeg tager en tur mere rund omkring briksen og tænker ved mig selv: "ja du skal fange mig først". Men siger: "ja ja" og makker til sidst ret uden at ligge skjul på min barnlige attitude.
Briksen er for mig en kæmpe udfordring. Ja for det første skal jeg ligge stille. Men det er hårdt arbejde for en krudtugle som jeg selv at koncentrere mig så længe. Derforuden er kontrollen ikke min her, hvilket den plejer at være.
Jeg ligger og lader lidt som om at Dorrit ikke kan se lige gennem mig, og begynder at analysere seancen som jeg plejer. Koncentrer mig lidt om at holde hende ude, så det stadig er mig…. Hvem prøver jeg at narre, jeg er så udmattet og træt, jeg er knust og min barriere er som at se på en 89-årig dame med rollator og boksehandsker. Jeg lader Dorrit bestemme, hun føre mig op mod lyset.
Dorrit er sød, det er hun altid. Hun siger at nu skal hun nok gøre rent for mig. Det gør hun også, men jeg ved også godt jeg får lov til at arbejde for det her. Der er vi så, mig der analyserer og kæmper i mod, og Dorrit der gør rent. Dybe vejrtrækninger, koncentrer dig! "Find dit lys". Jeg skimter det og ser det klarer og klarer for mig, et skarpt hvidt lys med en nuance af grøn.
Jeg koncentrer mig om at være god, lukke af og give lyset min fulde opmærksomhed. Jeg tanker. Det er tydeligt at mærke at min energi er på vej tilbage. Men min barrier ligner stadig en gammel dame med gebis.

Tårerne triller og jeg griner lettet. Dorrit griner med mig og siger: "Du kan mærke vi er ved at være færdige nu, hva'?" Jeg smiler af hele hjertet og siger: "ja".
Jeg ved godt, at Dorrit ved, jeg ved, hun syntes vi ikke er helt færdige. Men jeg er udmattet. Jeg mangler frisk luft og måske en lille bid kontrol. Jeg får lov. Vi åbner døren kort og Dorrit sender mig ned i briksen igen. Det var så tæt på tænker jeg. Men jeg ved godt hvorfor hun lukker. Jeg kan selv mærke det. Energien forlader lokalet i den bare døråbning. Vi er ikke færdige.
Min indre gamle dame som ellers skulle vogte min kerne, er nu faldet i søvn hen over rollatoren, og spyttet gebisset ud på gulvet ved siden af de tabt boksehandsker.
- Tusind tak for hjælpen! suk.

På briksen ligger jeg min fysiske krop, som har en tilstand magen til min "barriere". Men mit sind har nu fundet opløftning. Lettelse og frihed.
Jeg oplever nu for første gang at jeg giver jeg 100 % efter. En kombination af nedbrudt barriere og lektioner klogere, giver jeg nu slip på det sidste fæste jeg har i den ældre dame hen over rollatoren. Jeg lader mig drage af lysets vej.

Lyset er ikke længere den søjle eller det symbol som illustrerede mit over-jeg og min kerne. Lyset er klart og hvidt. Guddommeligt. Lyset er alt på én gang, og meget svært at forklare men jeg skal gøre hvad jeg kan. :
I lyset var jeg, uden at være fysisk til stede. Jeg var ikke alene. Her var min ærkeengel og alle min kære. I lyset var alle, selv de som ikke havde søgt det. Alle de spørgsmål og barriere jeg før så så store, var ikkeeksisterende. Jeg havde en forståelse af hele universet på én gang. Jeg så verdens svage led, som før fremstod onde og ubarmhjertige, nu behøvede hjælp.
Når du når til det stadie, er det ikke et spørgsmål om du eller jeg, ikke engang Dorrit. Tilstedeværelsen er en forståelse, en følelse. Det er lykkeligt.
Jeg ér lykkelig og ved der må være sorg før lykken. Jeg er del af noget støre, det her drejer sig slet ikke om mig. Det er selvfølge at jeg bærer byrderne for de som ikke selv kan. Det her drejer sig ikke om mig det her drejer sig om os alle.
Lyset er en kanal, det er 10.000 lysår og 1 mio volt på samme tid. Det er en tilstand af en højere forståelse. I dette lys kan alt forvandles og forandres. Men når du forstår lyset, forstår du også at der er brug for dig et andet sted. I lyset kan vi løse alt og i det lys har vi fæste, det er vores udgangspunkt og vores oprindelse.

… Jeg ved jeg må tilbage for det er her der er brug for mig.
Der er hun jo! Dorrit. Jeg elsker den kvinde. Jeg elsker hende så højt at jeg næsten klemmer livet ud af hende når jeg giver hende et forenende knus. Jeg har savnet hende og briksen.
Hun var med mig under hele rejsen, men for første gang kunne jeg selv gå uden rollatoren.

Min udfordring i livet var at jeg så godt og ondt. Jeg så individers hensigter og deres tanker, og dømte nærmest afstraffede dem, for det. Jeg havde en evig træng til at forbedre og effektivisere. Men nu har jeg fået redskabet til at hjælpe de mennesker og ikke bekæmpe dem. Jeg kan hjælpe mig selv. Jeg var min egen hjælpeløse sjæl, i den store ligning. Det svage led
Det lys jeg så den dag var ikke mit eget, men mit lys blev blåt fra den dag. Hvad det betyder? Det må fremtiden bringe.

Jeg ønsker alle må få den indsigt jeg den dag fik, og jeg håber de søger den hos Dorrit. Om jeg nogensinde skulle have gjort noget om, så havde jeg søgt hjælp længe før.
På mine varmeste anbefalinger kan jeg bero alle mine medmenneskers helbred, sind og sjælefred hos Skovens Helse. De tryggeste hænder jeg kender.

Med de kærligste hilsner
Holmark

 

.
Skovens Helse  ·  Dorrit Kristensen  ·  Bjergvej 32  ·  9330 Dronninglund  ·   Telefon 2076 3715  ·  skovenshelsegmail.com